kunst2100 logo

Lene Tiedemann

Om kunstneren:

Lene Tiedemann

 www.lene.tiedemann.dk
Træffes i :
Galleri gotArt
Ryesgade 103A
2100 København Ø
Tlf. +45 2082 5706

Jeg har været professionel billedkunstner de sidste 3-4 år, og har desuden en baggrund først som lærer siden kunsthistoriker.
Efter godt og vel 12 år i udlandet, mest i USA men også i Frankrig, vendte jeg tilbage til Danmark i 2005.

Om malerierne:

Jeg maler oliebilleder med afsæt i det figurative.

Landskabsmotivet er det igangsættende. Motivet forenkles undervejs i maleprocessen og efterlader det færdige billede åbent for fortolkning. Maleprocessen har et spontant afsæt, hvorefter der følger en fase, hvor motivet videreudvikles for at ende i en større grad af abstraktion, idet iagttagelser filtreres gennem sansninger og følelser. I maleriet angives en stemning og ofte spiller lyset en afgørende rolle. Farvernes muligheder undersøges i kraft af kontraster – liv og spænding opstår, der hvor farvens og detaljens veje mødes – en horisontlinie, en klits stigende kurve mod havet eller en trægruppes silhuet mod himlen……..

Billederne formidler dermed på lyrisk vis mødet med naturen. Målet er identifikation med stedets sjæl. Kunsten er at overføre den energi, der giver kompositionerne drama, dynamik og nærvær.

Desuden arbejder jeg med serigrafi, som finder sit udtryk i portrætter, som der arbejdes med i serier. Derudover arbejder jeg med papir.

Uddannelse:

2005 – 2008 Holbæk Kunsthøjskole, Holbæk

2005 – 2007 Kunstskolen Spektrum, København

2000 – 2005 Wooster School of Art, Connecticut, USA

2000 – 2005 Silvermine School of Art, Connecticut, USA

2000 – 2003 Purchase College, State University of New York, New York, USA
BA in Art History

1996 – 1998 Women’s Institute of Continuing Education, Paris, Frankrig